Profil

Brdr. Funder Stukkatører er ejet af brødrene stukkatører Michael og Peter Funder. Herudover har vi fem udlærte og dygtige stukkatører. I Danmark er der i dag 25 udlærte stukkatører og vi er derfor stolte over at kunne sige, at en fjerdedel af disse er hos Brdr. Funder.

Vi er landsdækkende med hjemsted på Christianshavn i København, i et smukt pakhus fra 1769. I disse inspirerende omgivelser, der passer perfekt til vores firma og fag, hvis historie strækker sig flere hundrede år tilbage, ligger udgangspunktet for vort arbejde.

Vore arbejdsmetoder udspringer af det traditionsrige stukkatørfag, men metoderne er hele tiden under udvikling i overensstemmelse med fremkomsten af nye materialer og nye opgaver. Med vor anvendelse af og viden om de århundrede gamle teknikker, der er benyttet inden for vort fag, er vi i stand til at udnytte de mangeartede muligheder inden for byggebranchen, kunstens og filmens verden m.m.

Vi er derfor også kendte for at kunne udføre såvel traditionelle stukkatørarbejder som alle former for specialopgaver.

Du er velkommen til at besøge vort værksted, så du kan se, hvordan vi arbejder og måske selv få inspiration til at pynte.

profil

Offcanvas

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.